Velkommen til Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet
(The Danish Legal Board of Self-Regulation concerning Pharmaceuticals).
Den 1. april 2008 trådte Nævnet for Selvjustits på Lægemiddelområdet i kraft.
Formålet med Nævnet og samarbejdsaftalen er at sikre, at samarbejdet mellem parterne foregår uafhængigt og på en måde, hvor såvel pressionsmuligheder som afhængighedsforhold er udelukket. Med bl.a. et fælles kontrolsystem og et tilsyn med alle parter sikres, at lægernes ordination af lægemidler og apotekernes rådgivning om og udlevering af lægemidler sker upåvirket af uvedkommende økonomiske interesser.
Nævnets fungerende formand er tidligere politimester Michael Clan. Nævnet er herudover sammensat af en læge uden tilknytning til lægemiddelbranchen, speciallæge Jens Søndergaard, en apoteker, der ikke driver et apotek, Jens Overø, og en person med klinisk farmakologisk viden, speciallæge Kim Dalhoff.
Nævnet bistås af et selvstændigt sekretariat, hvis leder er cand. jur. Lene Ptak. Hun har det overordnede ansvar for, at sagsbehandlingen sker i overensstemmelse med lægemiddelreklame-, markedsførings- og forvaltningslovene, samt den mellem parterne indgåede samarbejdsaftale.
På denne hjemmeside finder du regler, vejledninger, afgørelser m.m. En række af dokumenterne er umiddelbart anvendelige også i det nye Nævn. Andre skal justeres. Denne justering pågår for øjeblikket, og disse dokumenter er derfor markeret med ”under revision”.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på tlf. 3920 2575. Eller e-mail info@nsl.dk
Vær venligst opmærksom på, at fristen for indlevering af materiale til et nævnsmøde er på tirsdage, hvor der er to uger og én dag til det næste nævnsmøde. Se venligst de aktuelle frister under "Nævnets mødedatoer".